Vi dansede på månen
forbi krater, flag og fælder
set nedefra på jorden
på størrelse med kantareller
Vi svævede i sfæren
stjal stjerner, lys og hunde
men ingen spurgte os
hvordan vi egentlig kunne
Vi landede på solen
brændte hænder, sjæl og fødder
der lærte vi lektionen
hold fast i dine rødder
Vi slukkede vores motor
fjernede maske, dragt og ilt
rejsen til rummet forblev
atter en chance forspildt