Hun var aldrig rigtig tilstede følte sig så ynkelig
Livet dykkede ned i en dukke bolig
Nora eller Barbie? tilværelsens grundlag
Altid regnvejr, januar og mandag
Fugtigt, mørkt og koldt
En porøs person alt er goldt
Hendes følelsesregister har sit eget liv
Et kognitiv narrativ der ypper kiv
Hendes vigtigste karaktertræk
Er at verden aldrig er faldet i hak
Den indre stemme ville aldrig holde op
Hun følte sig så lille, gemte sig i egen krop
Omk : Pigen ville dø for at få et liv
Tilværelsen havde ikke givet et alternativ
Pigen var lille og forsagt, ikke performativ
Hun ville dø for at få et liv
Pigen ville gøre alt men psyken var ikke informativ
Hun seer mere end hun producere
Hun observere mere end hun agere
Piger lader livet afmarchere
Hendes svar var altid undskyld
Hun var aldrig til stede følte sig som fyld
Pigen tilhørte det segment der hurtigt blev glemt
Personen dukkede sig følte sig beklemt
Psykofarmaka fik hende ned i et andet lag
For at dulme det der kom for en dag
Hendes historik gav sår der ikke vil hele
Et sind der forbliver i tusinde dele
Det femte sammenbrud i hendes portefølje
Slået om af endnu en kuldebølge
Et sind ude af kontrol
I en krop i psykes sold
Hendes neuroner og neuroser
Dansede valsens jalousi om hendes psykoser
Pigen i den lille krop havde engang været barn
Hun skjulte sig fra alverdens larm
I en fantasiverden med dukker og fortrængninger
Lever en lille sjæl med krængninger
Et lille liv blev krænket
Af en voksen krop der var uindskrænket
Forsøgte at leve med fortiden
En bøn om lys i fremtiden
Pigen havde ingen alternativ
Hun måtte dø for at få et liv