Der findes så mange veje at gå,
Vi vælger vel den vi kan forstå,
Men selv forståelsen kan ende i blinde
Og spiddes brutalt på følelsens tinde.
Jeg ser så blidt og kærligt på dig,
Du ligner det liv jeg ventede mig,
Men nu er du væk og livet er slukket
Og døren til mit hjerte for evigt lukket.
Der er så mange tanker at tænke,
Vi tænker vel den som lykken os skænke,
Men tanker og lykke er kun som et spind,
Det hele kan rives ned med en pind.
Vi skabte en flod i gråd og tårer,
Og sejlede til himlen uden årer,
Jeg husker dit ansigt, min Gud du var sød,
Men båden den sank, og nu er du død.
Jeg elsker, jeg lider, jeg skriger dit navn
Men båden den fik vi aldrig i havn,
Forbandet være den dag du blev skabt
Da dømte livet mig som fortabt.