Slægtskabet er rammende
Båndene knyttes i et væk
ser de ej er brudt
Din mund åbner sig og jeg er døv
Dine ord
karameliseret
Bønfalder dig
du er døv og jeg er stum
du nagler mig med søde søm
venerne græder intuitivt
snerrer af smerte
lykkelig er dit ansigt
oplyst af drabantens genskin
du hvide af det sorte
viser dig månens ansigt
blinde ser vi samme vej
badet i det nøgne sorte lys
for da findes
sakramentet i min æske