I et hjem fyldt med mennesker
og alligevel er det blot mig og min kuglepen tilbage
de andres latter overdøver min gråd
fordi deres egenoptagethed råder
overser de også mine druknende øjne og gærdet ansigt
de sjældne gange, hvor masken faldt
de sjældne gange tårene faldt mod min vilje
og mit stemmebånd forrådte mig, var latteren der igen
denne gang i harmoni
fatter plejer at smitte, men denne gang var den giftig
familie
der hvor kærlighed begynder og aldrig ender så de siger
men i min virkelighed er det stedet, hvor kærlighed begynder
danner problemer, usikkerheder og mistillid
og kærlighed til sidst smuldre.