Jeg kan ikke finde ud af at slappe af
-ikke på eget ansvar
Jeg smuldrer af tanken om alt det jeg bør give mig til og uden at kunne forklar'
Så overvælder det alt indeni mig, blottet og uden et forsvar
Optimering og effektivisering stormer alle mine beslutninger
Så er det at jeg brænder sammen imellem alle mulighederne som udspringer
Jeg overgiver mig vanepræget til den tryghed som dynen og sengen bringer
Men jeg kan stadig ikke slappe af
-for tankernes kaos-karrusel er udløst
Og min viljestyrke er så godt som opløst
Så jeg er som boltet fast til sengens trøst, helt magtesløst
Jeg flygter langt væk ind i søvnens drømme
Når jeg vågner igen er jeg blevet revet dybere ned af afmagtelsens strømme
Og jeg har stadig ingen anelse om hvordan jeg skal kunne svømme
Jeg kan ikke slappe af
-så jeg kigger endelig ud over kanten af sengen og ser kun forpligtelserne bunke sig op
Jeg kan fysisk mærke en endnu tungere vægt lægge sig på mig krop
Min selvbebrejdelse springer i galop
Så overtages min krop af den dårlige samvittighed
Det gnaver helt inde ved kernen af min værdighed
Jeg er i panik i stilhed
Hvorfor kan jeg ikke slappe af
Jeg bør jo bare at komme op og stå
Og begynde med én ting og starte i det små
Det virker så nemt, men alligevel fuldstændig uoverskueligt at gennemgå
Jeg tror bare jeg bliver liggende lidt længere
Og håber på energi til lidt senere
Så kan det være at verdenens krav til mig føles overskuelige og en anelse lettere