Vi er alle skabt af stjerner
og verden selv
spreder sine velformede ben
i en kakofoni af høje hæle på glas.
Polerede overflader kaster glans
og verden selv er en luder
der billig føjer os
bittersød og hjerteskærende.
Forglemmelsen er et hul
jeg kan falde i når der intet er
at falde over;
der er et tusinde ubesvarede spørgsmål
og mit hvide åndedrag folder
min mund i ordløs formel.
Smerten er nærmest absurd.