På Vesterbro
I et hotel - I en stol
Sidder en pige med mælkede pupiller og pergament hud
Benet helt ind til knoglerne, venter hun på et skud
En bøn på læberne og en skarpladt pistol
Stor empati for emnet, men hun er sin egen modpol
Udspilede pupiller, pulsen løber løbsk, for enden af hendes revolver
Hun fælder tåre, hun fælder tåre, han var mørk og kaldte sig Volver
Men hun ser rødt, hun ser ingen anden udvej
Hun fælder tåre, hun fælder tåre, de havde engang en leg
Hun kan ikke fange sine tanker, materien pumper i marven
Lyset er lige så blegt som ansigtsfarven
Omk : De havde sniffet timeglassets sand
De kom forbi det forjættede land
De kom forbi Edens have
De havde rejst mod Shangri La, men var endt som stoffets slave
De havde rejst mod Atlantis højmesse
Det gik helt galt for en syreprinsesse
Paradis blev aldrig den mørke prins adresse
På Vesterbro
I et hotel - Et skud i mørke
Hjertet i halsen, panikkens puls og fragmenterede tanker
Tørkens svælg og et hjerte der ikke længere banker
De havde gradbøjet sandheden med hallucinationer
Troskab til dem selv, havde visse modifikationer
Som en strejf af en tanke og panik i fuld flor
Det ufødte barn i hendes livmor
Hun kommer alligevel aldrig ud af livet i live
Det næste fix var den eneste vision, så hun lod liv sive
B : Der var så meget det ufødte barn ikke måtte se
Der var så meget det ufødte barn ikke måtte se ske
Moderskabets angst for det ufødte barns tanker
Moderskabet bevidsthed om aldrig at kunne blive et anker
Der fældes tåre, der fældes tåre for det lille hjerte der banker
Ved en seng
I et hotel - På Vesterbro
Ligger en mørk krop, åh så stille, åh så stille
Hun fæller tåre, fæller tåre og føler sig åh så lille
Det ufødte barns puls bliver åh så fjern, åh så fjern
Syreprinsessen føler sig tom, føler sig ren
Det sidste fix, det sidste og så et liv lagt bort
Syreprinsessen var helt alene nu, gjort var gjort
Hun kyssede metallet, hun kyssede døden
På Vesterbro, i et hotel, hendes eneste ven i nøden