En sød lille bamse
Pjusket og blå
Med en sløjfe så rød som blod
Stirrede på mig i barndommens år
Gav en tyngende følelse
Som jeg ej forstod
Bamsen så på mig
Med sine øjne sorte
Selvom jeg gemte bamsen langt væk
Fornemmede jeg fortsat dens dømmende blik
Smerte, skyld og skam
Drev med min hjerne gæk!
Bamsen jeg mindes
Selvom det er længe siden
Ved jeg nu betydningen heraf
Undskyldningen - Uden sagte ord
Bamsen er smidt væk - Jeg slutter fred med mig selv - idag!