Når jeg skiller mig ud
Når mit grin er højere end andres
Når min stemme fylder mest
Når mine udtryks bånd strammer
binder jeg mig selv
Når jeg fortaber mig i samtaler
Når jeg får flydende mod
Når hovedet adskilles fra kroppen
Når jeg blot er
er jeg fri
Når jeg ser uskyldigheden i dyrets øjne
Når trosskyldigheden lyser i min elskers verdenssyn
Når jeg tillader mig selv dybde, ærlighed, nærvær
Når hvedernes varme fylder rummet
mærker jeg, hvem jeg er
Jeg frygter, at jeg aldrig vil få hånden fuld
at fugle vil flyve mig forbi
Når jeg pletvis dækker min nøgenhed med smil, jokes, flygtige klem
så profetien om min utilstrækkelighed opfyldes
for hvordan ville en anden verden se ud?
Når jeg kæmper mellem den, jeg er og den, jeg vil være
brister minder og værdier skabes
her genfindes jeg
min stemme fylder rummet
og jeg er