Hun er
en evig forfølger,
gemt under fødderne,
i væggen
på loftet,
bag min ryg.
Bad jeg om hende?
Nej, jeg gør alt for at undgå,
alt for at slippe.
Min drøm om frihed har lange udsigter.
Jeg beder om ro.
At lægge nerverne fra mig,
rulle dem sammen
og smide dem ud.
Det lyder så enkelt så ligetil, som at trække vejret.
Men når jeg nærmer mig undslipper hun.
Finder en krog et skjul.
Hun er slangen
der hugger.
Og jeg
jeg mister
mine
evner
min tro
og min
styrke.