I en allerede fortabt rus
går jeg ene i mørket
gennem den tomme provins
på asfalt beklædt
med månestråler
i pantomimedans
med sovebyens skygger
Natten og mine uforløste tanker
forenes til en nye organisme
smittet af skønhedens dødedans
Et umodent oprør
der fremmaner ord
af ungdom og trods
Besværgelser
der flyder ind i årerne
mens blodet stille
flyder ud i sjælen
Sortglødende som olie
under et skær af sølv