I mange år
   Var det
   En traumatisk
   Påmindelse
   Om den værste tid
   I mit liv

Ever

Når eksamensvognen
   Kørte
   forbi

Min mor døde med et'
   Jeg blev indlagt
   På psykiatrisk hospital

Så jeg skulle gå
   Til sygeeksamen

Fuldkommen
   Sønderrevet
   Med et hjerte
   Der var som flået
   I tusind stykker
   Papir

Alt ville jeg gøre
   For et øjebliks
   Lykke
   Så jeg tog
   I byen om lørdagen
   Drak mig fuld
   Og festede
   Som jeg skulle op
   Til eksamen
   Om mandagen

Jeg dumpede ikke helt
   Jeg fik et snit
   På sex 4

Jeg følte mig
   Som den sygeste
   Og verdens dummeste
   Fiasko
   Ever

Og jeg fortrød
   Så bitterligt
   Den fest

Med et
   I forvejen
   Verdens laveste
   Selvværd
   Havde jeg nu
   Virkelig
   Papir på
   At jeg var
   Dum
   Som en dør

Der' røg
   Den livsdrøm
   Om at blive
   Lærer

Jeg kommer
   Max ind
   På kvote 10
   Som 97 årig
   Tænkte jeg
   Der højst
   kunne
   Se frem til
   At kunne
   Skure lokummer
   I al
   Evighed

Jeg reflekterede meget over
   Guds ord

'Jeg har planer med dig
   Planer om fremgang
   Og ikke tilbagegang
   Så du må opleve
   Den fremtid
   Du håber på'
   (Jeremias 29.11)

Og

'Jeg har åbnet
   En dør
   Foran dig
   Som ingen
   Kan lukke i'
   (Åb 3.8)

Det var noget
   Op ad bakke

Men tiden
   Kom mig
   I møde

Jeg blev lærer

Efter at jeg
   I flere år
   Havde tjent
   Dyrt købte
   Erfaringer
   I pædagogisk praksis

Da jeg i januar måned
   Ringede til en studievejler
   Med henblik på
   Optagelse til september
   Blev jeg
   Så glædeligt
   Overrasket
   At jeg
   Slet ikke kunne
   Få
   Mine arme
   Ned

For hun sagde
   'Hvorfor ikke starte
   Allerede nu
   En ansøger
   Er sprunget fra
   Så der er en ledig plads
   På holdet

Jeg fik
   Aldrig
   Brug for
   Dette dumme
   Eksamensbevis

There is
   Nothing
   We can't
   Be
   Do
   Or
   Have!

I dag
   Er lyden
   Fra
   Last
   Vognen
   Fra
   Det mørke Jylland

Mit råb

Min taknemmeligheds
   Jubel
   Til Gud