Og nu viste hun tænder til livets meningsløshed mens hun antændte hver en muskel i sin krop og holdte vejret, med tårer drivende fra det sorte hav; selvhadet nedkølet, som en tændstik i vand slukkedes sulten efter døden. Rystet af sin egen styrke, raserede håbet igen, igen efter at have forladt hende i så lang tid. Med rystende hoved og sejrets smil, slap hun hver muskel og øjnede livet med solen varmende på hendes ansigt.
Hun rystede af glæde, mens det sorte tog galoperede ud fra øjenkrogen, væk med al hendes smerte..