Hun trak
hukommelsens rullegardiner ned
intet lys måtte lades ind
kun sådan kunne spejlet bestå
uden at splintres i sylespidse pile
kun sådan kunne cirklen være ubrudt
skærmende mod det onde
Hun trak
overlevelsens slumretæppe op
helt op til øjnene som så
men ikke måtte se hvad
ingen kunne tåle at se
dog: en hæs vrinsken afslørede brutalt
en penetration af cirklens ufuldkommenhed
Hun trak
dødsdriftens kistelåg indover
som et skærmende dække
for livets alt for blodrige krav
som et skærmende dække for liv
hun spyttede verden ud
efterfulgt af det sidste suk