Så lægger du dig der i det blodrøde vand, med åbent hjerte - åbne håndled. En stækket, ødelagt og martret mand.
Jeg vidste du kæmpede og hvorfor du led. Jeg brugte hvert minut af mit liv, på at få dem til at lade dig være i fred.
Men det skulle ende med at de åd dig op. Endte med at du gik fuldstændig amok - for du lærte jo aldrig at sige stop!
Du var god som de færreste, poetisk og fjern. Ofte distræt, ydmyg, underdanig og kejtet - alt det var dit ydre værn.
Der sad de som gribbe, rundt om dit bord. De ventede på dit korpus, dine penge, dit indbo og alt dit øvrige lort.
Regnskabets time afslørede hvad det var værd. Slips, suits og swimmingpool, førte ikke til andet end stort besvær.
Du var som en hund, hvorfor turde du ikke passe dig selv? Forfulgt og omringet af idioter, ikke en eneste ven!
Ville ønske det skete, aldrig var sket og jeg ville ønske jeg kunne slette alt dét, jeg egentligt aldrig fik set.
For den sidste tid havde jeg isoleret mig. Den sidste tid, havde jeg gemt mig meget langt væk fra dem, og fra dig.
Ved hvad du gjorde og hvorfor du måtte tjekke ud. Men du kunne være gået alene, hvorfor skulle hun stå for skud?
Nu er det længe siden apokalypsen satte ind. Nu er det længe siden bål, brand og kaos satte min verden på gled.
Jeg ved du endnu ikke har fået fred. Jeg ved at du kaotisk, alene, såret og diffus kravler rundt derude et sted.
Men en dag skal alt i dig forløses og en tilgivelse vil finde sted. Herefter, vil du sove som en lille baby i al evighed.
????