Jeg rydder ud i mine skabe og støver mine skeletter af
Smider dem ud som jeg ikke kan bruge, ligger dem lag på lag
Stabler dem i ordentlige bunker, nogen viser tænder og knurre
Andre møder mig med en ligegyldig gaben, og så i mine egne stuer
Mine egne dæmoner, for dæleme
Hokus Pokus dette er mit legeme
Capra Cadapra, dette er Orfeus og dårlig latin
Opium for fjolset, jeg bæller altervin
Oblater og gluten allergi
Jesus legeme og jeg lader ham ligge lig
En engel snubler og falder ned
Kun et løftet øjenbryn og min ligegyldighed
OMK : Alkohol min elskede dæmon
Min elskerinde i enhver situation
Min elskede partner i min selvvalgte isolation
Vi har mødtes ofte, min eneste ven
Der er ingen men, du har vist hvor jeg skal gå hen
Jeg iagttager mit eget splintrede inventar
Jeg er den eneste gæst i denne apokalyptiske bar
Jeg lod stolen eksplodere eksalteret mod væggen
Jeg opføre mig som en idiot, en nar, uden at gøre nogen væsen
Man skal ikke gå i hundene, hvis man ikke kan gøre det med anstand
Men jeg ænser intet og giver den blot endnu en tand
Jeg tabte hovedet, havde for længst tabt ansigt
Lampen imploderede i karmen, som var det dens pligt
Jeg kastede terningerne og spillede
Tabte mit overjeg, bekrigede mit spejlbillede
Når dagen og vejen bliver en binær kode
Når natten og grøfterne bliver en døds ode
Jeg hædre dig, alkohol min eneste sande ven
Du er skarpere end sværdet, end den hvæssede pæn
Et skarpretter pendul mellem teser og filosofier
Mellem den opfundne sandhed og bedragerier
Mit navn har ingen mening min fortid er slettet
Mit renomme er for evigt plettet
Min historik er lettet og betyder ingen ting
Mit liv passere forbi og går i ring
Blot en død mands vision om et liv
Mine dæmoner gider ikke engang at yppe kiv
Jeg ser mig selv over skulderen med et nik
Jeg ser mig selv i et ligegyldigt tilbageblik