Jeg har øvet mig længe på at være digter inde på sådan en hjemmeside de har i offentligheden der hedder Fyldepennen. Jeg starter så den første sætning, men vil godt være grundig for så godt er jeg altså opdraget, så jeg får det min læge kalder Ocd, nemlig den trang at ville lave tegnsætning i sætningen og rette til, allerede efter det første ord. Straks der på, så snubler jeg så lidt i den vision digtet helst skal have, for der er ikke så mange andre muligheder end kolon. Når man kun har skrevet et ord. Så er der punktum men det virker forkert. Og kolon har jeg prøvet at sætte men det giver mig præstationspres, at kolonner ligesom giver løfte om at der skal følge noget væsentligt efter kolonnets kolonne. Og pludselig er jeg ikke ligesom andre,men op i røven tænker jeg, mit colon skal hverken have sprogspasmer eller forstoppelse eller klemme uvidende sammen om en cancer i sproget som om aftenens vært er fra Dansk Folkeparti og emnet er udryddelse af ekspertvældet.