Hr. Jørgensen havde en speciel hobby
Om dagen gjorde han sin indflydelse i en lobby
Men om natten samlede han beklædningsgenstande
En landhandel som han selv kunne blande
Sorte, røde, gennemsigtige og små
Vil man høste, må man så
Omk : Som en voyeur bag osteklokkens limbo
Forsøger de at malke den hellige ko
Medens de opholder sig i hver deres parallelle verden
Tænker de ikke sit, om den andens færden
Han samler beklædningsgenstande og hun på dukker
Hr. Jørgensen plukker den forbudne frugt
Fru Jørgensen sukker og nyder sin utugt
Han samler beklædningsgenstande og hun på dukker
Fru Jørgensen samlede på dukker af det fineste porcelæn
Alt var så klinisk, ren og pæn
En samling af de tommeste blikke
De kunne ikke svare igen, kun kikke
Ingen kommer ind under hendes hud
Alt i det reneste porcelæn, en krop som en græsk gud
Hr. Jørgensen og hele finanssektoren
Men om natten kom forløsningen fra tørresnoren
En gysen fra det der er inderst inde, han kom så tæt på
Her kunne han række ud, her var noget han kunne nå
Han havde en samling med mange strenge
Tilfredsstillelsen var alt han kunne trænge
Fru Jørgensens renskurede drengebørn i artig porcelæn
Hun sukker hvor er han pæn
En usømmelig leg med dukker
Bag nedrullede gardiner en frue sukker
En envejs bekendelse, ingen kan komme for tæt på
Ekstasen og nydelsen over alt det ingen så
Hr. og Fru Jørgensen ved middagsbordets facade
Kommunikerer civiliseret alle er glade
Tanker andet steds, med utålmodighed
Om alt det, den anden ikke ved
Tak for mad, skat, jeg går ud og lufter hunden
Så går hun i kælderen og bliver floromvunden