Min hud den glitrer; den gløder, slår gnister.
Min hud er ren. Det er mit sind, der er beskidt.
Tilstøvet trods daglig hovedrengøring.
Tilgroet trods konstant ukrudtsnedtrampen.
Var det min skyld,
at jeg ikke kunne se
min egen skønhed,
da jeg var sober?
Og findes der en kur mod kronisk ekstase?
Eller bare en kur mod vores angst for den?
Så jeg i det mindste kan dele ud af min.
Og ikke skal være så lykkelig helt alene...