Jeg sagde: Vi løber altid!
Jeg sagde tungt: Jeg løber altid, ven.
Jeg har taget tilløb lige siden, jeg blev født.
Jeg spurgte: Er jeg ikke snart i mål?
Hvor længe skal jeg fortsætte?
Hvornår er jeg god nok?
God nok til at bidrage
med noget til jer andre:
Til samfundet, til mig selv.
Får man pludselig en besked
sådan i Digital Post eller E-boks,
når man en dag er færdig, eller hvad?
Eller kommer der én
og prikker mig på skulderen
og siger: Du må gerne springe nu!
Hvorefter jeg så springer -
og måske jeg når i mål,
måske jeg falder.
Uden svar på spørgsmålet om,
hvordan jeg skal finde den gave,
jeg blev født med: til at give videre
til dem, der måtte have brug for den -
når jeg har præcis det samme tilløb
i præcis den samme bane
som alle andre?