Jeg har glemt min pille
tildelt af en jury af læger der fortæller mig, jeg er syg
i retssagen virkeligheden v. Monis
Ligesom hr. K ved jeg ikke hvad jeg gjorde galt
men de vil straffe mig med kemikalier
og fortæller at de vil hjælpe mig
de tror dem selv samaritter
jeg ser kun fjender nej ingen venner
Jeg hører bank på døren
bank på vinduet
bank i gulvet og fra loftet
indtil det endelig banker i mit hoved
det er så sygt, så giftigt
de giver mig piller til at sove
piller til ikke at dø, piller til imorgen
og jeg er så sur
så ufattelig vred og efterhånden afhængig
af den
En dag vil komme hvor mine tanker de besvimer mig
de fordriver mig videre ned i engen af galskab
eller var det engen af sandhed?
Jeg kender ikke længere forskellen
jeg fortjener nok hellere ikke at kende den
for jeg fortjener ingenting efterhånden
men det er også ligegyldigt
for du og jeg er begge meningsløse
ja vi er begge to så ufatteligt alene
sammen om digtene
hele mit liv søgte jeg svar
men endte med en diagnose og spørgsmål
en dag skal jeg dø
ensom og alene uden følelser
og jeg vil smile for i mine sidste øjeblikke
vil jeg se ham for mig
se ham der aldrig har forladt mig
aldrig glemt mig
altid forstået mig
og da vil han have reddet mig
taget mig med til hans evige rige