I nattens mulm og mørke
vandrer han rundt imellem tørke og død
en sød verden er det vel næppe
nej han gider ikke kneppe
tøser eller bøsser
ikke engang ham selv
kan han fristes af
de er de tristes sag
at se hans gang
se ham blive revet fra sig selv med en tang
ja han gav andres liv forrang
og i hans minde vil vi lave en ikke-sang
nattevandrer
du sørgmodige mand
du med en spand over hovedet
knuder i foden
soden om øjnene
sigøjner liv
en vagabonds tæv
du skal spise næve efter næve
indtil en dag du endelig dør
klam og mør
nattevandrer