Når solen går ned
og det spæde mørke
slører mine tanker
og vækker drømmene
et andet liv begynder
jeg venter på nattens
kulsorte himmeltæppe
det varmer
behagelig følelsesløshed opstår
sammen med en tikkende angst
Den hvide hvælvede port
som gemmer og er vejen til
Lyslandet
hvor smukke mennesker
uden klæder hvisker
og leger sammen og elsker
på enge af lysende grønt
under en sart lyseblå himmel
med rødhvide kæmpestjerner
Og jeg svæver
det forførende univers
gør mig ør af lykke
jeg flyver højere
'og mærker suget i maven
kroppens lethed
lyset er overalt
varme vinde
korsang, evighedens duft
indhyller min sjælekrop
Solens stråler
de rammer mit ansigt
øjnene plirrer
og åbnes helt
sjælekroppen, blød og let
strækker sig
er fyldt med energi
jeg forsøger at samle
drømmens tusinde brikker'
inden de skubbes ud i Intet