Jeg er i verden
krop og sjæl bombarderes
i sekunder, minutter
timer, dage og uger
Frihedens klokke ringer
jeg ledes til skoven
en levende mur af gran
her lukkes lydene ude
mens lyset trænger ind
eksponerer mine drømme
ikke kun besnærende farverige billeder
de rummer en virkelighed
En frugtbar Jord i balance
stolte træer svajer i vinden
med den rene luft som rammer blomsterengen
et tæppe af farve og liv
og her lever menneskene
de åbne sind er til kærlighed
- og had
mens livslystens sol skinner
og varmer sjæle op
og puster livet ind i krop og sind
som er skabt til at elske
Virkeligheden, skabt af mine drømme
rammer mit sind og øje
når jeg rækker ud
og vil gribe dette under
forsvinder det i en tågesky
og jeg mærker kun den klamme omfavnelse
Jeg forlader skoven
og tænker trist
endnu et fatamorgana
endnu et nederlag
flugten fra livet som vi tror det er
erkendelsens smerte
min trofaste følgesvend
Mine drømme lever
verden er ikke ond
jeg skal bare række ud
åbne op, give og modtage
bruge mig selv
tro og håbe
og drømme blir til virkelighed