Ingen så
de blå
mærker
Ikke de
flammende
røde ører
eller børn,
der skriger,
skriger,
skriger.
De tager dig med
op ad kirkegulvet
ind til psykologen
ned i angstens afgrund,
Ned i mørket
hvor ingen stiller spørgsmål.
For vi har undskyldt
og kompenseret
i en halv levetid
for en mand
der gør os bange.
Jeg var en pige, så
jeg er aldrig blevet
slået.
Men der var aldrig rigtigt
andet end
blå mærker og
tidsrum
jeg ikke husker.