Der var udsving
med usynlig hvidvin
øldåser og fulde smil.
De er der stadig,
dit klamme svin.
I sporadiske anfald
åbenbarer det sig
at ethvert barn
vil beskytte sin misbruger.
Forælderkærlighed er
en mælkegæld,
at vænne ryggen til
piskesmæld
i en selvfølgelighed
I telefonens rør,
dunkende puls,
Fingrene visner og dør.
Du skal aldrig have lov
at favne mine børn,
Sprutten stinker
både nu og før.