"Hej" bliver der sagt fra hende, jeg kender så nær
Hej igen, tænker jeg
"Du er uduelig"
"Du burde dø"
Jeg prøver at ignorer hende
"Dø, dø, dø"
Jeg spørger hvorfor?
Hun svarer ikke
Hun svarer aldrig, når jeg stiller hende spørgsmål
"Tror du, at du er noget?"
Nej, det gør jeg egentlig ikke
Men derfor prøver jeg stadig
"Du skal skade dig selv"
Helst ikke
Jeg prøver at lade være
"Du kan ikke stole på dig selv"
"Der er ingen grund til at prøve"
Jeg lytter ikke
Jeg ved det er bedst at lade være
Hun vil mig jo ikke godt
Det føles i hvert fald ikke sådan
"Du kan ikke stole på spejlene"
Det ved jeg godt, det behøver jeg ikke reminder på
"Hvis du bare var død"
"Det ville være bedst for alle"
Nej, der er folk som elsker mig og jeg elsker dem
"Du er grim"
Av
"Grim, grim, grim"
Nu må du godt stoppe
Det er ikke ligefrem hyggeligt at have dig på besøg
"Du gør alt forkert"
"Der er ingen som kan elske dig"
"Stik dig i maven med den kniv"
Jeg kigger på kniven på køkkenbordet, som jeg skal bruge til at lave mad
Det er sku lidt fristende
Gad vide hvordan, det føles
Men jeg skal ikke
Det kan jeg ikke byde nogen
"Stik, stik, stik"
Nej, jeg laver bare mad
Det er også godt for mig at spise noget
"Du er fed"
"Bræk dig, fede kælling"
Jeg synes selv, jeg er for stor
Men det er kun medicinens skyld
Forbandet medicin
Og så virker den ikke altid ordentligt
Jeg hører dem stadig nogen gange
Mine stemmer
Primært hende
Nogen gange flere på samme tid
Og det er blevet sværere ikke at lytte
Når de er der så sjældent
Jeg har også stadig min uvirkeligheds fornemmelse
Den er der ofte
Det er irriterende ikke at føle, jeg lever
At alt er forkert
Især mig
Men det hele skal nok gå
Det prøver jeg i hvert fald at sige til mig selv
Det skal nok blive bedre
Eller også skal jeg blive stærkere?
Jeg ved det ikke helt
Men kampen er i hvert fald ikke slut endnu