Jeg ligger i min seng
Mine øjne er klistret sammen
Kan kun lige fornemme et lys
Min krop er tung
Den vil ikke lystre
Jeg kan ikke bevæge mig
Der er lyde omkring mig
De er ikke til at tyde
Så kommer det
Hænderne bag fra nakken
Omkring min hals
De presser
Det er ikke til at trække vejret
Jeg kan ikke gøre modstand
Panisk prøver jeg at skrige om hjælp
Men der kommer ingen lyd fra min mund
Tårerne begynder at trille ned af kinderne
Jeg græder
Mit indre skriger om hjælp
Jeg kan bare ikke komme ud med det
Jeg vågner
Har savlet på puden
Kan mærke mine fingre sitre
Min krop føles stadig tung
Der er vand i mine øjne
Får lavet en sølle lyd
Jeg er træt
Udmattet
Følelsen af hænderne er ikke helt forsvundet
Stemmer i mit indre græder
Råber om hjælp
Jeg tør ikke sove igen
Når mine mareridt fortsætter i virkeligheden