Jeg står blandt drager, dæmoner og drømme.
med vinden i håret, sværdet i hånden.
Hæren i ryggen.
klar til at forsvare midgård, mod ondskab, had og grådighed.
Du siger, at jeg skal tage opvasken,
Men hvordan skal jeg kunne håndtere sæbevand
Når skæbnen står på spil?
Hvordan skal jeg koncentrerer mig om potter og pander.
Når fjenden lurer.
Jeg står mellem venner og kampfæller.
Håbet er vores eneste værn.
Vi stormer frem, kampklare, fyldt af retfærdigheden flamme.
Optændte af håbet, vi bærer det som en brynje.
Håbet om at vor modstand er nok, til at holde fjenden skak og redde midgård.
Jeg hører du kalder på mig i det fjerne.
Langsomt vender jeg opmærksomheden
mod dig.
Du minder mig om, at jeg lovede at støvsuge.
Men hvordan skal jeg håndtere støv og nullermænd,
Når verden er på randen af kaos?
Jeg står mit i slagets centrum.
Omkring mig klinger stål mod stål,
Når sværd møder sværd og hadet møder håbet.
venner, frænder og fjender falder på stribe.
Jeg selv står omgivet af modgang og fremgang på en
og samme tid.
Du sukker opgivende, og minder mig om virkelighedens verden.
Men hvad er det?, opvask, støvsugning?
Formålsløst.
En gentagende cyklisk process, uden andet formål end
forfra.
Jeg rejser mig, dette er min verden.
Med opvask, støvsugning
Dig og mig
Drager, dæmoner, og drømme må vente.
Men håbet lever endnu, håbet om at der er noget større
Noget mere end opvask og støvsugning.