For lykken er jeg allergisk.
En trykken i mindet så energisk.
Vender ryggen til sindes hvisk.
En hvisken om problemets årsag.
På disken ligger en velkendt ubehag.
Samler den op og ser hvad der ligger bag.
Mig.
Mig selv.
Kun mig selv.
Flygter til en tryg hule af hul tryghed.
Rygter om en styg bule af bevidsthed.
At daffe, at straffe, det bliver ved.
For at stikke af fra sig selv.
Vil aldrig prikke til mit held.
Lykken findes i flertal, prøv at tæl.
Mig.
Mig selv.
Kun mig selv.
At undslippe glædens allergi
Medicin? Kontakt? Eufori?
Nej, jeg må gå gennem min egen sti.
Årsagen bringer mig til skamme.
Erkendelsen kan skræmme.
Men løsningen er den samme.
Mig.
Mig selv.
Kun mig selv.