Du smadrer min panser
som en flækøkse i vådt træ
eller en tand mod et betongulv
beroligende i din forudsigelighed
med din fuldstændige integritet
Din verden rummer visioner
et paradoks mellem lidenskab
og konventionel visdom
et muligt eksistensgrundlag
Vi nægter at lade os kolonisere
af en sjæleløs læresætning
afskyelig paternalisme
en afsværgelse af vores frihed
en rovdrift på alt det vi ikke er
Vi henkaster deres sprog
og skaber vores eget
bestående, i en resistent tosomhed
hvor vi undgår forvaltningsprocesser
og manifestere vores eget selvstyre