Hun sidder på månen og skuer.
Skuer over stjernerne,
skuer over jorden,
skuer over det liv,
der er usynligt fra denne afstand.
Hun vender øjet indad
og sætter sig til at skue over sine organer.
Hun leder efter noget, hun ikke ved, hvad er -
et hjem?
en følelse?
en ven?
Hun træder ned fra månen,
hendes fod rammer gaden
og hun går videre ned af strøget,
stadig skuende over det liv,
der er usynligt fra denne afstand.