Livet er også... Livet er vildledende og kaotisk for tiden. Sløret, uforståeligt og retningsløst. Vi deler det sjælendt, når vi står midt i det. Men nu står jeg her. Midt i det. Og kan bare konstatere, at det er, som det er. Rodet, tungt, frustrerende, udmattende, håbløst til tider - og det er helt okay. Jeg behøver ikke en fiks løsning... jeg tror ikke på dårlige følelser. Jeg tror ikke på at "overkomme" og komme væk fra. Jeg tror mere på at invitere det ind, som fylder. Og hvis det er modenløsheden og sorgen, så lad den komme. Lad den råbe og fylde, alt hvad den vil. Den har også en stemme, der gerne vil høres. Tag den kærligt til dig. For det er okay. Alting har sin berettigelse. Og sådan er livet også.