Badet i blod og slim fortrænger jeg mørkets tryghed.
Daggryets gyldne stråler omfavnede min indsmurte krop
Dagen så eventyrlig klar, med smil på alles læber
Den er min at erobre
Frihed.
Med fantasien som grænse dansede jeg i morgentimerne
omfavnet af betonparadiset
Med et toilettet som legeplads
gravede jeg trygge huller uden om lortens lugt
Fyldt med smil og fantasi
Frihed.
Solens stråler illuminerede langsomt de nu før belagte skygger
Fantasiens tankespil sat på prøve
Tvetydige erkendelser uden forklaring
Utryghed, forvirring, mennesker
Mareridtet begyndte
Frihed.
Fantasiens forsvinden frembragte den hjernevaskede realitet
Forvirringens forøgelse skabte splittelse
Den før herskende forhåbning
Familie, venner, relationer, til debat
Frihed.
Oplært til kritisk tænkning
Indenfor Lemmingernes påtvungne individualitetskultur
Med flere nuancer af gul end farven tillader
forbliver den trygge identitetsprogrammering
Enhver form for realitetssans hånes
Den småborgerlige til skyld
Uvidenhed, frygt
Frihed.
Den findes bag mørklægningsgardinerne.
Det er middag.
Jeg skal i seng.
Frihed.