Føler du dig klemt og stresset
står dit sjæleliv i brand
kan du ikke klare presset
er du tit på grådens rand
Så er der kun ét der virker
ta' tre-fire uger fri
tag på stranden, kig på kirker
du bli'r fyldt med energi
Gå en tur langs Lammefjorden
nyd en dugfrisk gulerod
vitaminer sat i jorden
som er udbredt for din fod
Når du kommer frisk tilbage
er det vigtigt du forstår
hvis du vil ha' gode dage
løb lidt mindre - blot du går