Jeg er en Sten i jorden, med halen mellem benene.
Mat og forlidt, med skam i hvert enkelt led.
Morgendis, en hareflok der gnufler.
Den bitre sødme fra verden, forlis.
Forglem mig ej, men det vil du.
Blot en tåge, en dråbe på kinden.
Tørret væk og skabt videre, af dagene derpå.
Synkebesværet bliver til hunger.
Sulten genopstår.