Grønlænderen lå stærkt beruset på et fortov på Klostertorv i Aarhus. En stor sort Audi kørte langsomt og majestætisk forbi, somom føreren ville betragte dette interessante tilfælde. Og fodgængere med blikket indstillet på uendeligt hastede forbi denne bunke affald. Jeg så en kort tid på grønlænderen fra afstand, og gik så hen til ham. Han lå der stille og ubevægelig som en liggende statue i granit. Jeg ringede 112, og ambulancen kom kort efter. 2 reddere bar hurtigt grønlænderen ind i ambulancen. Jeg spurgte den ene af redderne, hvad der nu skulle ske med den grønlandske mand, som så meget ung ud. Redderen svarede at den unge mand ville blive kørt på hospitalet, hvor han ville få lov til at sove rusen ud. Bagefter ville han blive kørt til forsorgshjemmet, hvor han sandsynligvis boede. Hurtig og klar handling, eller måske ekspedition ville være en mere dækkende betegnelse. Jeg tænker at Danmark er et af verdens rigeste samfund. Vi ynder at kalde landet et velfærdssamfund. Men ikke for alle. Flere og flere falder igennem velfærdssamfundets masker, som bliver større og større. Egoisme og afstumpethed vokser frem overalt og det viser sig at ikke alle kan klare sig i et velfærdssamfund. Lige nu tænker jeg på den berusede grønlænder, Hvor er han nu? Måske på et forsorgshjem. Eller i en grav på kirkegården. Måske har han mødt en barmhjertig samritan, som har hjulpet ham til et bedre og mere værdigt liv. Det kan også være at grønlænderen lige nu er i et paradis, hvorfra han kan kigge ned på en verden, som han ikke savner.