Sidder og kigger, på dagene
forbi. Jeg stod
skinnende, væltede alle til
side. Minderne vækker en
ryst, men rysten er
tam.
Vaner og
Utro, mest mod mig
selv. Jeg blev aldrig den
ridder i
glimtende rustning, jeg er istedet
kvinden i nød.
En transformation, uden mening.