Issemand, Chokotrut, Regnbuedrøn og Bomknallert

Jeg er dem alle hengiven. Her er det en gammeldaws med flum i bæger. Jeg har aldrig været en gufpige. Jeg må også erkende, at jeg ikke kan klare det der fedterishow med en vaffel. I øvrigt smager vaflen sgu da også lidt kedeligt?
Klistrede fingre, is i kavalergangen og hvis der er hul i enden af vaflen begynder der langsomt at dryppe is ud! Det kan jeg simpelthen ikke være med til. En isvaffel kræver al din opmærksomhed.

At spise is fra en vaffel er næsten som at spille Klodsmajor. Du skal hele tiden tænke over dit næste træk, for det vil med 100% sikkerhed påvirke udfaldet for trækket efter. Et forkert valg med din tunge, en forkert vinkel med dit ansigt og du kan tabe det hele på jorden. Jeg brænder en lille smule sammen ved tanken om det. Burde der ikke være vådservietter i iskiollere? - der er kun de knastørre papirsservietter med minus sugeevne?! Jeg kan ikke være alene med denne frustration.

Min semi autisthjerne har brug for kontrol og forudsigelighed. Dette opnår jeg ved at isen er i et bæger og skeen er mit våben. Min dirigentpind. Mit værktøj.


Mine fremtidige børn skal, som det første, vide at isvaflen bliver med alle andre end mig.
Undskyld.
I det mindste får i en ikke klistret og forholdsvis lækker moar.