Onsdag den 19. juni 2019, Brøndby
I skolegården kæmpede jeg pretiøst
kampen for at finde en legekammerat
nogle gange var jeg heldig og fik det løst
og være med til bold, det føltes så rart
I skolegårdens vidde og arena var jeg lille
blandt klassekammerater især lærere ligeså
højest vistnok bare én, man ikke rigtig ville
det var på det tidspunkt i livet jeg lærte at slå
Balladen var omfattende rå og noget kontant
".. man må da ikke slå andre med sten i hovedet, vel?"
jeg mærkede konsekvent hvordan glæden forsvandt
og vendte derpå alt raseriet indad i mig selv
Mit skolegårdssyndrom hersker stadig meget
min raseri-udfordring er aldrig rigtigt blevet løst
jeg kæmper pretiøst for ikke at ødelægge jeget
og bliver rasende på mig selv af den liden trøst