Her hvor natten er; uendelig lang.
   Hvor det evige mørke råder.
   Bag tætte skyer af stjernestøv.
   Ja, gemt på mange måder.

For her er dag; et ukendt fænomen.
   Det eneste her er, er store sten.
   Og et dæmpet skær,
   en flakkende glød.
   Fotoners dans,
   i neutronstjernens skød.

-

Og godt nok er her mørkt,
   men her er ikke øde.
   Her har nogle bo,
   her de finder føde.

På disse varme, svedne sten.
   Hærdet i gamma og røngen.
   Ord kan svært beskrive,
   det liv man her bedrive.

20 gange hvert sekund,
   drejer denne stjerne rundt.
   Mens flux med lyset gøjler.
   Fra polerne står; de flotteste søjler.

-

På ringen af sten; som om stjernen når,
   væsner som skabt af spindelvæv går.
   De sanser; ganske klart.
   De syntes, "her er rart".

Jeg kender ingen andre,
   der bruger de hårde vinde.
   Hvorend jeg måtte vandre.
   Det sjældent er at finde.

Hvad der andre på livet true,
   og let bringer død og klynken.
   Bruges her; som spisekammer.
   Fotoner i gamma og røngen.

De kan noget; man må dem misunde.
   For ingen her dyrker askése.
   Her; er til alles munde.
   Det kaldes: fotosyntese.

-

Man ser dem sig sammen hygge.
   I klippernes "kølige" skygge.
   På turen rundt går mange år.
   Her tiden nærmest stille står.

Men ofte man hører talens sang.
   Et vers; af stjernelys med klang.
   I terahertz; en overgang.
   Til hastige partikler har de hang.

Trods mørket er her rart og godt.
   Beboerne spiller; smukt og flot.
   Til tider længe i samme rille.
   Næ, her er sandeligt sjældent stille.

Harmonier i røngen med gamma klang.
   Måske er det, en gammel sang.
   Om svundene tiders verden,
   og de stjernefødtes færden.

De er legesyge; af sjæl og sind.
   Skærmer mig mod den hårde "vind".
   Om ej jeg har behov.
   De gør det kun for sjov.


I denne vilde varme.
   Fjernt fra galaksens arme.
   Blandt disse forunderlige sjæle.
   Lidt her; der vil jeg dvæle...


Words of Qriathor.