Fra før tiden blev til; og rummet fik form,
var en navneløs eksistens; umulig og enorm.
Uden legme og sjæl.
Et mørke uden lys.
At tænke herpå, gøres ej uden gys.
En sådan tomhed; uden grænser.
En stilhed hvori; endnu intet havde skabt.
Uendeligheder varede, ... men så gik de tabt.
For noget var, og vidste at det var.
For hvis ikke det var; ville vi ikke vide,
at noget var; ved tidens side.
Der var; noget uudført, der måtte udføres.
Så det skete.
Det måtte gøres.
At binde materien, til tidens bånd.
En evig tråd, gennem stof og ånd.
At skabe det rum, som er i sig selv.
Og se; det skete, og ej ved et held.
Når nu vi ser; tværs tidens tåger,
æoner; er det siden.
Mindet om før; om den; som gør,
nu falmet er med tiden.
Som når man mod aften husker,
den utydelige skygge; af en morgendrøm.
Words of Qriathor.