Langsomt synker jeg ind
bag ruden.
Lyset sår splinter
i øjet
vælter gennem sprækkerne.
Danser, danner kroge, fanger
Skygger.
Netop som jeg troede, vi forstod hinanden
vender du om, drejer ansigtet og ser væk.
Det er nemt at slå koldt vand i blodet
men sværere
at sørge
ulme
gløde
og brænde sin busk
skærpe sig
vende om
og kalde ting
ved deres rette navn.
Savn