søndag aften på havnen, de vilde katte er på strejfen
Lydløst søger fisk, fra fiskekutterens losset garn
Skuret med neonskilt lyser med navnet på knejpen
Tørstig ? en enkelt kunne man vel, ellers var man et skarn
Oppe i baren sidder der en elskovslummer, grånende skipper
Han bager løs på alle matroner, er i skridtet hævet som gær
Sjofle tilråb lystigt udspyr, rynker panden så kasketten vipper
han tog i byen Sille ,"sku ha' kompasset stillet", ku' ik la vær
Snoede sig slimet og glat som en fuldfed ål
Rundt til alle matronerne og bejlede lysten
På bæverding, "hyttefadet", råbte højlydt skål
Håbede på lidt spræl han ku hale ind til kysten
Den stakkel, gjorde haneben til den forkertes kone
den knyttede næve fra højre kom i en rasende fart
Pludselig på bæverdingen blev den ondeste tone
Knoen ramte skipper midt på næsen, det var ikke rart
På bænken ved havnen sidder der en grånende skipper
Med de smukkeste sæbeøjne to og sin brækkede snude
Den kunst at betage kvinder, er noget han altid glipper
Kæler lidt med kattene, imens han stille begynder at tude