Ikke alle spørgsmål er lige nemme at svare på
med et klart sprog som linjer i en farvebog
og jeg må snart gå dybere i enhver afkrog
af mit havblå sind så jeg kan virke bagklog
Vi si'r "elsk din krop" før vi kalder dig narcissist
i et kapløb hvor vi oftest føler vi startede sidst
Synes efterhånden vi forfalder til idioti
når vi bodyshamer folk med plastik kirurgi
Vi si'r "tænk positivt" til klinisk deprimerede
fordi "tænk kritisk" burde aldrig ha' eksisteret
som om de vælger ikke at ku' smage livets glæder
som om de med vilje ik' har lyst til at blive bedre
Vi si'r "vær frygtløs" for det svært for blikket at fange
at det ikke kan være modigt, hvis du ikke er bange
følelser skal bankes helt ud af dig lige med samme
før de formerer sig og de få går hen og bliver til mange
Vi si'r "vær dig selv" som om vi kan være andre
alles hjerte banker og vi har alle svære tanker
men du ka' ik' være en anden selv hvis du prøvede
selv hvis du har øvet dig mere end du behøvede
Vi si'r "lev og lad leve" når vi vender det blinde øje
og lader ligegyldighed blive vores spændetrøje
som når vi lader vores drømme blive ved sengebordet
som om Martin Luther King aldrig havde hørt N-ordet
Vi si'r "fortryd intet" før vi lykkedes med selvmordet
som offeret med hænder og fødder gennemboret
helt i vores egen historie, vi sælger vores minder
fortæller os selv det er nemt at elske vores fjender
Jeg ved jeg intet ved om verden i al sin simpelhed
ganske enkelt er kædens svaghed i sit mindste led
jeg si'r "Jeg er synder" og der finder jeg roen
jeg gi'r ik' nogen råd for jeg er ik' bedre end nogen
og uanset hvor slem jeg er, er der stadig rigtig og forkert
og en evig kamp for at prøve at være korrekt informeret