Op kl 05:00, skraber sneen af min scooter
Jeg er en hverdags commuter.
Zig-Zagger forbi cykelister med fuld fart
mens jeg bander over alle mennesker, som ligger og har det rart.
Der er ingen, der er så stabil som mig og ja, jeg er en hverdags commuter,
men jeg er også den første som får tændt min computer.
De andre kigger skævt til mig
at være alders præsident her er ingen leg.
Føler mig presset ud på et sidespor, chefen ligger ikke længere opgaver på mit bord.
Ingen respekterer de gamle værdier. Der er ikke brug for mig nu,
kickstarter scooteren, fortvivlelsen og et gammelt alkohol-misbrug.
Jeg sidder alene i min lejlighed, det er næsten 15 år siden Malene skred.
Kan stadig dufte hendes shampoo i badet, hvis bare jeg dog kunne
glemme alt hadet.
Føler mig svigtet, troede vi skulle forblive en familie,
jeg har jo sagt flere gange, at det ikke var med vilje.
Nu sidder jeg her uden job og med en dyr leje, min elskede datter er sur på mig
fordi hun var i pleje.
Hvorfor sparede jeg ikke mere op i pension?
Hvorfor vandt jeg ikke den million?
Eller hvad hvis jeg ikke blev så sur, når jeg drikker,
måske havde mit liv været mere i vatter.
Skal jeg betale maden eller ryge på gaden?
lejen stiger til maj, det kan da ikke blive ved
jeg kan da ikke være den eneste som ikke kan være med!
Må kigge efter alternativer, har fundet en billig lejebolig på landet
Energi-klasse f, 30 km fra vandet, her kan jeg måske finde ro til at gå ture i sandet.
10 år senere og jeg prøver stadig at finde roen, her i landet for sukkerroen.
Prøver at slippe min gamle identitet og den mand jeg var på job.
Føler mit liv har været et stort flop, jeg lyttede aldrig til min krop,
Så en forårsdag i maj sagde min lever stop.
Jeg blev 75, men idag er det jo ingen alder.
Men det er sjovt nok 10 år over den lokale gennemsnitsalder
Vandet og vinden, der hele tiden var på tværs,
fik mig til at forstå, at mit liv kun er en brik i et stort univers.
De sidste par år har været gode for mig,
stilheden og mørket, tvang mig ud i roen, her syd for storstrøms-broen