Med tankerne kørende, og dagene som forgår.
Mærker jeg hverdagen, som er ved at være tæt på.
Måske for tæt på endda.
Men jeg kan intet gøre ved den.
Hverdagen for mig er noget der skal oversås.
Hver dag er et mareridt, i min egen boble.
Hvis nu i forstod.
Hvem ved om nogen gør?
Jeg må se lyst på det, som er mørkt.
Jeg kan lige hvad jeg vil, og det kan jeg godt.
Jeg skal og jeg kan.
Jeg tænker jeg gør det!