Til minde om et mindre isfjeld der kæntrede i havnen.
Til minde om en af disse gråmørke eftermiddage, våde af tøsne og forhåbninger.
Til minde om de våde fodspor der bevægede sig rytmisk henover kutterens dæk i et slynget mønster, der pegede fremad men ikke tilbage. Du lod lukaflugen stå åben, men ingen hørte dig.
Efter endnu en arbejdsdag hvor du bevægede dig tværs gennem tåge ,storm og is, selv om der var gråt og stille vejrlig den dag.
Endnu en dag havde du været havets helt. Uden at vide det.
Endnu en dag hvorfra du var vendt trygt i havn,
Endnu en dag hvor du kunne stå ubesværet på dækket. Uden andet fast holdepunkt end udsigten over havet.
Endnu en dag hvor dine døtre kunne vinke til dig fra kajkanten ..Iført hver deres tilsneede tophue .
Man under ham gerne en bajer eller fem når han og de andre er vendt trygt i havn.
Man under ham varmen fra ovnen i lukafet. Man under ham varmen fra den gode historie der er fortalt før. Man under ham varmen fra endnu en kold bajer. Der varmer mere end den første og den tredje. Kammeraterne kaldte men du svarede ikke.
Du lod lukaflugen stå åben for længe. Der blev koldt dernede og en og anden begyndte at spørge om både det ene og det andet.
Du erkendte vel du havde svært ved at ramme den store flade som havnevandet udgjorde. Da du stod der ved rælingen i nødvendigt ærinde.
Men du erkendte næppe at havnevandet befandt sig under nul grader Celsius. Du erkendte næppe at store søstøvler bliver tunge som bly når de fyldes med vand. Du erkendte næppe at du aldrig nåede at erkende. Du erkendte næppe ,at du sank som en mager sæl. Kun lægen kunne erkende din skæbne .Kun lægen kunne erkende ,at dit hjerte satte ud i det øjeblik du rørte vandet. Som det hænder når havet er under nul grader Celsius.
Folk ved kajkanten erkendte en grå dag med ringe sigt. Månen og de høje fjelde i øst var ikke synlige.
Folk ved kajkanten erkendte ,at ham der hjelmdykkeren påfaldende lignede en astronaut fra Månen.
Hjelmdykkeren erkendte han gav sig god tid. Forhastede sig ikke ..Som nænnede han ikke at forstyrre dig der du lå.
Til minde om et mindre isfjeld der kæntrede i havnen.
Til minde om en af disse gråmørke eftermiddage, våde af tøsne og forhåbninger.
Til minde om de våde fodspor der bevægede sig rytmisk henover kutterens dæk i et slynget mønster, der pegede fremad men ikke tilbage. Du lod lukaflugen stå åben, men ingen hørte dig.
Efter endnu en arbejdsdag hvor du bevægede dig tværs gennem tåge ,storm og is, selv om der var gråt og stille vejrlig den dag.
Endnu en dag havde du været havets helt. Uden at vide det.
Endnu en dag hvorfra du var vendt trygt i havn,
Endnu en dag hvor du kunne stå ubesværet på dækket. Uden andet fast holdepunkt end udsigten over havet.
Endnu en dag hvor dine døtre kunne vinke til dig fra kajkanten ..Iført hver deres tilsneede tophue .
Man under ham gerne en bajer eller fem når han og de andre er vendt trygt i havn.
Man under ham varmen fra ovnen i lukafet. Man under ham varmen fra den gode historie der er fortalt før. Man under ham varmen fra endnu en kold bajer. Der varmer mere end den første og den tredje. Kammeraterne kaldte men du svarede ikke.
Du lod lukaflugen stå åben for længe. Der blev koldt dernede og en og anden begyndte at spørge om både det ene og det andet.
Du erkendte vel du havde svært ved at ramme den store flade som havnevandet udgjorde. Da du stod der ved rælingen i nødvendigt ærinde.
Men du erkendte næppe at havnevandet befandt sig under nul grader Celsius. Du erkendte næppe at store søstøvler bliver tunge som bly når de fyldes med vand. Du erkendte næppe at du aldrig nåede at erkende. Du erkendte næppe ,at du sank som en mager sæl. Kun lægen kunne erkende din skæbne .Kun lægen kunne erkende ,at dit hjerte satte ud i det øjeblik du rørte vandet. Som det hænder når havet er under nul grader Celsius.
Folk ved kajkanten erkendte en grå dag med ringe sigt. Månen og de høje fjelde i øst var ikke synlige.
Folk ved kajkanten erkendte ,at ham der hjelmdykkeren påfaldende lignede en astronaut fra Månen.
Hjelmdykkeren erkendte han gav sig god tid. Forhastede sig ikke ..Som nænnede han ikke at forstyrre dig der du lå.