En aftentur til den solgyldne strand
helt tæt på havet, fyldt med vand.
Jeg sad på molen ved vandet,
man kan vel sige, jeg var strandet.
Ikke kun havet var vådt derude.
Jeg var faktisk tæt på at tude,
for mine bukser var sjasktissevåde
hvordan ? - er egentlig en gåde.
Jeg sad blot og tænkte
Hvordan?...og hvad?
mon jeg kommer hjem og får et bad?
Jeg havde ikke mit på det tørre,
anede ikke, hvad jeg sku' gøre.
Men tænk, pludselig stod en engel i lyset
og jeg slap fri for uhygge-gyset:
at rejse sig uden beskyttelse bag
det klared' Lian, det blev hendes sag.
Det klarede hun til UG og slange,
Jeg sad og var rådvild, skamfuld og bange.
Hun svøbte mig i silketørklæde,
det skulle ta' den værste væde,
så gik vi pasgang, hun var bag,
og skjulte dermed den pinlige sag.
Tak kære Lian - du redded' min dag.